Tina Uhrskov

1/6

Porcelænsknoglestige

Porcelænsknoglestigen er en stige lavet af knogler. Knoglerne er modellerede og støbt i porcelæn og bundet i reb til en stige, der hænger fra en gren. Stigen forsvinder op mellem bladene. Jeg drømte om stigen før jeg lavede den.Jeg ser en krop der har lagt kødet, bundet en stige af knoglerne og er på vej op, efterladende sig en stige. Hverken en afslutning eller en begyndelse, en vej.Porcelænsknoglestigen er lavet til en udendørsudstilling i parken i plejehjemsområdet De Gamles By på Nørrebro i København. Det er få hundrede meter fra hvor jeg bor og jeg har selv arbejdet på demensafdelingen der igennem min studietid. I Skovsnogen har stigen fundet sit hvile og sjovt nok er det gamle tobakstræ den oprindeligt blev lavet til netop blevet fældet.Mine værker/ tematikker/ arbejdsmetoderJeg arbejder med fortællinger der berører tiden og familien, strukturer, kønsidentitet , tilhørsforhold og erindringssystemer.Jeg arbejder på samme tid konceptuelt og intuitivt og med teknikker der spænder fra det hurtige til det langsomme: tegning, serigrafi, broderi, syning, keramik, skulptur, installation og tekst. Mine værker indeholder en lang række kunst og litteraturhistoriske referencer samt referencer til mytologi og lavkultur.Mine værker er ofte på samme tid primitive og raffinerede både i deres udformning og tematikker. Når jeg taler om det hurtige og det langsomme taler jeg altså på samme tid om arbejdsmetoderne og den hastighed værkerne kan afkodes i. 

 

related projects

1/7