Mia Møller Andersen

1/5

Sulpho sculpture 2003

Mia Møller Andersen arbejder på tværs af medier i krydsfeltet mellem video, fotografi, skulptur og sprog. Mediet er for hende underordnet kontekst, ide og indhold. 

 

"I min praksis søger jeg at udfolde aspekter af forholdet mellem sprog, billede og perception. Omdrejningspunktet for værkerne kan være talemåder, eksperimenter med sprogfænomener eller forholdet mellem det visuelle og det sproglige. Mine værker kan opstå ud fra dagligdags refleksioner over sprogets entydighed, dets relative mening og de overenskomster vi anvender til kommunikation af mening." 

 

Mia Møller Andersen works across media in the mist of video, photography, sculpture and language. For Mia Møller Andersen the media is a subordinated context, idea and content. 

 

"In my work I search to unfold apsects of the relation between language, image and perception. The fulcrum for the works can be sayings, experiments with language phenomena or the relation between the visual and linguistic. The work can occur from everyday reflections about the uniqueness of the language, its relative sense and the agreements we use for the communication of opinions."

 

related projects

1/9

 

På Kunstakademiets årlige Rundgang, og i et mindre rum i én af passagerne, var der en stor videoprojektion af et fantastisk flot, brusende bøgetræ. Det var en nydelse at se på træet, indtil den skarpe lyd af en gammeldags skrivemaskine afbrød idyllen, og der blev skrevet: 

 

“Bly violer vokser ikke på træerne” 

 

Situationens økonomi stod pinligt blotlagt. Hvad foretager man sig egentlig som gæst på sådan en udstilling. Hvad foretager kunstnerne sig? I det kurtiserende forhold, som antydes, er både kunstnere og beskuere på jagt efter en bly viol i form af et slags autentisk møde. Sætningen udstillede kunstsystemets paradoksale begær efter ‘det langsomme hurtigt’, ‘det kloge for idioter’, ‘det utilgængelige tilgængeligt’ samt de kønslige slagsider, denne økonomi altid har haft. Det er nemlig ikke let at være usynlig, når folk ikke ved, man er der. 

 

Mia Møller Andersen arbejder med tekst i videoinstallationer, på billeder, på væggen og i det offentlige rum. På EXIT09 viser hun blandt andet sætningen, “hvis du bare ville stå på hovedet når jeg taler ville du forstå at det ikke er omvendt”, installeret på hovedet på væggen i udstillingen. Det handler om det samme som Bly violer vokser ikke på træerne; nemlig rammen for forståelse. Hvordan kommunikation af mening kræver et fælles udgangspunkt - en overenskomst om, hvad der er op og ned, som måske, synes værket at sige, er en illusion og dermed meningen ligeså. 

 

Tilgangen får mig til at tænke på den amerikanske kunstner Keith Arnatts bidrag til en udstilling i 1970 med sætningen ”Is It Possible for Me to Do Nothing as My Contribution to This Exhibition?”. Mia Møller Andersens værker minder også om andre af 1960ernes tekstbaserede konceptkunstnere, men måske specielt om dette værk. For samtidig med at Mia Møller Andersens værker relativiserer mening og sætter spørgsmålstegn ved situationen og ved sprogets entydighed, gør de det i et personligt antastende tonefald såsom den rappe replik, spørgsmålet eller bebrejdelsen, der på en anderledes konkret måde inddrager den, der læser. 

 

Til sidst skal nævnes værket TALUDNUUNDULAT fra 2009, altså palindromet ‘tal-ud-nu-undulat’, som ledsager et billede af en papegøje. Syng så lille fugl!, råber vi, men papegøjer siger kun det samme. 

 

Niels Henriksen