Malte klagenberg og Laurits Nymand Svendsen

1/8

Plateau

related projects

1/1

laurits nymand svendsen

-Double Nature

 

2015

1/6

fordøjelse

passage

...

1/18

1/12

Malte Klagenberg

 

2015

related projects

1/1

PLATEAU, PASSAGE, FORDØJELSE

 

Vi er to relativt nyuddannede kunstnere, Malte Klagenberg og Laurits Nymand Svendsen, som tog afgang fra Det Jyske Kunstakademi i 2013. I vores arbejde kredser vi begge om naturen som tema; fx i vores et samarbejde som M. A. N. – Man Against Nature. Nu får vi mulighed for at arbejde direkte med et naturmiljø, da vi skal lave en række værker til Skovsnogens kommende udstilling ”– TO BE CONTINUED – foranderlige steder”.

Skoven er et miljø i konstant forandring. Materielle ressourcer ”skifter hænder”, når træer hiver mineraler op fra jorden, når rovdyr æder deres bytte, og når bakteriekulturer nedbryder råddent materiale. En stor del af skovens interaktioner bygger på balancerede forhold mellem dens forskellige arter – skoven har sin egen evolutionshistorie, som udgøres af arternes løbende tilpasning til ændringer i miljøet og til hinanden. Som mennesker står vi i et anderledes forhold til skoven; vi er den invasive art over dem alle, og vores interaktioner med skoven kan skabe pludselige ændringer. Vores tre værker er både biologiske og æstetiske undersøgelser, som alle har et helt konkret forhold til skovens miljø – som udspiller sig sammen med det i et indbyrdes påvirkningsforhold.

Det første værk, Plateau, er en forskydning i skoven: Et udsnit af skovbunden graves op og placeres på en horisontal plade, som er hævet over jorden, fastgjort til de omkringliggende træer. Denne vertikale forskydning skaber to nye lokale miljøer: Den blotlagte jord forneden og den hævede skovbund foroven. På begge niveauer ændres spillerreglerne: Forneden er planter og humus fjernet; foroven er jordlaget tyndt, men beplantningen konkurrer ikke længere med rødderne fra de store træer. Hvilke nye floraer vil vi kunne se på de to niveauer efter et år, og hvad vil der ske, når træerne trækker den hævede skovbund med op?

Det andet værk, Passage, er en installation med 4 indstøbninger af døde dyr i klar polyester. Værket har to grundlæggende forskellige tidsligheder: For det første er der den syntetiske og relativt uforgængelige polyester; for det andet dyrenes kroppe, hvis dele nedbrydes langt hurtigere, dog i forskelligt tempo. De blødere vævstyper forgår først – en process, der accelereres af sollysets drivhuseffekt på klodserne. Nogle af klodserne sprænges, når væskerne i dyrene udvider sig under høje eller frysegradstemperaturer, så der skabes sprækker ud til det omgivende miljø. Disse sprækker er forbindelsen mellem de indstøbte dyr og resten af skoven – her kan væsker og nedbrudt væv slippe ud, og smådyr og bakterier kan trænge ind. Er der noget i skoven, som også vil kunne nedbryde knogler, fjer og pels? Vil klodserne da stå tilbage som uforgængelige aftryk af substanser, der for længst er blevet indoptaget i skovens miljø og gang på gang omfordelt?

Det tredje værk, Fordøjelse, er en skulptur af halm og mycelium fra østershat med et liv i flere faser: Først en langsom inkubationsfase, hvor myceliet ”æder” halmen – dvs. omdanner den til mere mycelium. I denne fase hænger skulpturen fra et reb, i sikkerhed fra snegle og andre rovdyr. Inkubationsfasen slutter, når myceliet har vokset sig stærkt nok til at ”æde” selve det reb, skulpturen hænger i, hvilket sætter gang i den meget hurtige introduktionsfase: Skulpturen styrter til jorden, og det modne mycelium spredes ud over skovbunden. Her starter den sidste fase, som er myceliets integration i skovens miljø. Myceliet har nu mulighed for at slå sig ned permanent, gro svampe og formere sig, men risikerer også at blive ædt af skovens andre arter. Vil myceliet regere skovbunden eller skabe eksplosiv vækst i dyrelivet?